Hvad er mindfulness?

Hvad er mindfulness?

Mindfulness er en praksis, en træning i at have et bevidst og åbent nærvær, som trænes gennem meditationer og øvelser.

En væsentlig del af mindfulnesstræningen foregår desuden midt i hverdagen. Midt i vores dagligdags-rutineaktiviteter, træner vi det at være bevidst tilstede og nærværende, hvor vi fysisk befinder os.

Her er en smagsprøve på, hvad mindfulness er

Jon Kabat-Zinn, der er grundlæggeren af Center for Mindfulness, University of Massachusetts og som har udviklet mindfulness til, hvad det er i dag, definerer mindfulness som:

at være opmærksom
på en bevidst måde 

i det aktuelle øjeblik
med en ikke-dømmende indstilling

Jon Kabat-Zinn

Mindfulness bliver ofte beskrevet som et vågent og bevidst nærvær. En åbenhed, hvormed vi oplever verdenen. Uden domme og vurderinger. Både den ydre og den indre verden.

At være på automatpilot

Oftest er vi i verdenen uden rigtig at være tilstede, hvor vi fysisk befinder os. Vi tillægger ikke øjeblikket, der er lige her og nu særlig stor værdi.
Vi er opslugte af tanker, bekymringer, fantasier, planlægning omkring fremtiden eller med bebrejdelser, ærgrelser osv. om fortiden.

Saki Santorelli, tidl. direktør for Center for Mindfulness, University of Massachusetts, fortæller om, hvad mindfulness er.

At være bevidst nærværende

Hvad er mindfulness? – at være bevidst nærværende…

Vi kender dog alle stunder, hvor vi er mere nærværende end andre, og hvor vi mærker, hvad denne kvalitet af nærvær betyder.

Fx i sommerferien, hvor vi ligger på stranden og nyder solen og varmen mod huden, fornemmelsen af det bløde sand under tæppet under os, lyden af bølgeskvulp og en samtidig viden af, at der ikke er noget, vi skal.
Oplevelsen af, at der ikke er noget, der mangler. Øjeblikket synes helt og godt, som det er.
Eller det kan være i kontakten med et andet menneske, vores børn eller i naturen, hvor vi oplever den fylde og fornemmelse af liv, der opstår, når vi er nærværende og til stede. Hvor øjeblikket bliver intenst og fyldigt.

Når vi er bevidst tilstede og nærværende, hvor vi fysisk befinder os, er vi ikke så udsatte for stress. Vi oplever at være rodfæstet i kroppen og i nuet, så indre og ydre påvirkninger ikke så nemt vælter os.

I mindfulness træner vi at være bevidst nærværende..

i det nu, der er.
Også når øjeblikket ikke opleves som et af de mest ønskværdige øjeblikke.
Vi lader livet få plads, som det er og oplever herved større frihed til at handle mere hensigtsmæssigt.

De automatiserede tankemønstre

Når vi bliver mere opmærksomme og nærværende, bliver det tydeligere, hvad det er for overbevisninger og tankesæt, vi lever vores liv udfra.
Vi får indblik i og erfaring med, hvordan forskellige tankemønstre, forhindrer os i at være nærværende i vores liv samt hvordan de fastholder os i bestemte måder, at handle og være i livet på.
Herved bliver det muligt at handle mere i overensstemmelse med den aktuelle situation i stedet for udfra gamle, automatiserede mønstre. Vi bliver herre i eget liv.

Er du nysgerrig på hvad mindfulness er, afholder jeg Mindful Søndag d. 21. august

Her kan du læse om, hvad MBSR – Mindfulness-Based Stress Reduction er og om hvordan man træner mindfulness.

Mindfulness kurser og workshops – her kan du finde og læse om mindfulness kurser og workshops.

Du kan læse om min baggrund for at undervise i mindfulness her

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få ugentlig inspiration til mindfulness i din hverdag
i 4 uger 
+ en gratis guidet meditation.

Tusind tak for din tilmelding.

Du er næsten tilmeldt meditationskurset

Du er nu tilmeldt kurset