Mindfulness Retræte på Ørslev Kloster

- forkæl dig selv - eller dine medarbejdere - med en nærende pause....

Mindfulness Retræte på Ørslev Kloster

Forkæl og tag vare på dig selv – eller dine medarbejdere –

med en nærende pause i smukke omgivelser, der er skabt

til indre ro og nærvær.

Kontakt mig for info om dato for næste retræte

Mindfulness retrætet er bygget op omkring undervisning i mindfulness (MBSR), hvor der er fokus på, at du efterfølgende nemt kan integrere redskaber, øvelser og meditationer fra undervisningen i hverdag og arbejdsliv.

Mindfulness retrætet finder sted i Portnerboligen beliggende ved Ørslev Kloster.

Du vil få enkle og effektive redskaber til:

  • at forebygge -, håndtere – og reducere stress
  • at opnå en bedre kontakt med din evne til indre stabilitet og balance
  • at øge nærvær, fokus og koncentration
  • at forbedre din søvn
  • at skabe overblik, når der er mange opgaver
  • at geare ned, når du indvendigt er oppe i de høje gear
  • større venlighed til – og accept af dig selv

Mindfulness i teori og praksis….

Mindfulness retrætet byder både på fordybelse i mindfulness i praksis, hvor du lærer de forskellige klassiske mindfulness øvelser og meditationer og samtidig får rig mulighed for at komme ned i gear og tage vare på dig selv med nænsom venlighed.

Retrætet byder desuden på teoretiske oplæg, hvor du bl.a. får en indføring i mindsettet og grundholdningerne i mindfulness og hvordan du kan anvende dem til at skabe sunde, mentale vaner.

Mindfulness Retræte

Effektfulde pauser, stressrobusthed og mindfulness i hverdagen...

Retrætet giver dig indsigt i…

Retrætet giver dig indsigt i – og inspiration til, hvordan du kan skabe hensigtsmæssige og sunde vaner i hverdag og arbejdsliv. Vi vil se på, hvordan det er muligt at skabe effektfulde pauser og at integrere mindfulness som en naturlig del af hverdag og arbejdsliv.

Vi vil desuden se nærmere på, hvad stress er og hvordan du helt konkret i din hverdag kan forebygge -, håndtere og reducere stress ved hjælp af mindfulness øvelser og meditationer.

Du vil lære, hvorpå du kan tage vare på dig selv og berolige nervesystemet, når du er oppe i de høje gear. Og hvordan du kan finde ind til indre stabilitet og ro, når der i den ydre – eller indre – verden er uro.

Afslutningsvis vil vi have fokus på, hvordan hver enkelt deltager kan skabe sin egen praksis med mindfulness samt hvordan det kan lade sig gøre at implementere mindfulness i hverdagen og i selve arbejdsdagen.

Du vil herigennem blive klædt rigtig godt på til efterfølgende at integrere mindfulness i din hverdag og i konkrete situationer til at håndtere og reducere stress, skabe nærvær, overblik mm.

mindfulness retræte

Mindfulness retrætet giver dig....

Mindfulness retrætet giver dig:

  • konkrete og effektive redskaber til bl.a. stressreduktion: stressforebyggelse og stresshåndtering
  • erfaring med de klassiske mindfulness øvelser og meditationer
  • lydfiler med guidede meditationer fra refugiet
  • skriftligt materiale om de forskellige temaer i mindfulness
  • inspiration og vejledning i at skabe din egen daglige meditationspraksis
  • mulighed for opfølgningssession

For at skabe de mest optimale rammer til at koble fra hverdagens mange vanemønstre, vil vi være i stilhed i nogle af pauserne. Du vil hertil få forslag til egne fordybelses-øvelser.

Retrætet lægger op til nogle dage, hvor du kan have fokus på at være. På at geare ned og lade op og give slip på det, der ellers fylder af opgaver, vaner og praktiske gøremål.

Om morgenen vil der inden morgenmaden være mulighed for yoga og meditation. Om aftenen er der inden sengetid mulighed for at deltage i 15 minutters meditation.

Maden består af lækre og nærende madoplevelser af gode og sunde råvarer.

Praktiske oplysninger:

Ørslev Kloster er beliggende: Hejlskovvej 15, 7840 Højslev

OBS: Der er et begrænset antal værelser i Hovedbygningen, selve Klosteret, så skriv gerne ved tilmeldingen om du ønsker overnatning i Hovedbygningen eller i Portnerboligen, hvor undervisningen finder sted.

www.oerslev-kloster.dk

Pris*:

Normalpris:
For selvbetalere 3.300 kr. i dobbelt værelse (5.125 kr. for virksomheder)
For selvbetalere 3.700 kr. i enkelt værelse på Højslev Kro** (5.625 kr. for virksomheder)

RABAT: Har du deltaget på et af mine kurser; fx Retrætedag i stilhed, i Danmarks Japanske Have, et individuelt forløb, Mindfulness på arbejdspladsen eller et  otte-ugers MBSR-forløb får du 350 kr. i rabat på Retrætet.

Prisen er inklusiv overnatning, lækker forplejning samt skriftligt kursusmateriale og adgang til lydfiler med indtalte, guidede meditationer fra kurset.

**Ønsker du at være sikker på at overnatte på enkeltværelse, foregår overnatningen på Højslev Kro, der ligger 10 min. kørsel fra Ørslev Kloster.

Tilmelding og betaling:

Tilmeld dig pr. mail til mie@mindfulnessworks.dk

Herefter modtager du mail fra mig med en bekræftelse på, at jeg har modtaget din tilmelding.

Når hele kursusgebyret er indbetalt, er tilmelding bindende.

Ved framelding op til tre uger før retrætets start, tilbageholdes 300 kr. af depositummet.

Der er plads til max. 10 deltagere!

Ved for få tilmeldte eller ved sygdom, kan vi se os nødsaget til at aflyse retrætet og du vil selvfølgelig få hele din indbetaling retur.

Du kan læse mere om, hvad mindfulness er her.

Du kan læse mere om min baggrund for at undervise i mindfulness her.

Læs om Mindfulness på arbejdspladsen

Læs om min baggrund for at undervise i mindfulness

Læs om min rejse med meditation og mindfulness

 

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få ugentlig inspiration til mindfulness i din hverdag
i 4 uger 
+ en gratis guidet meditation.

Tusind tak for din tilmelding.

Du er næsten tilmeldt meditationskurset

Du er nu tilmeldt kurset