Måske kender du til følelsen af at have mistet kontakten til dig selv.
At du har været så optaget af omverdenen, af opgaver, trafikken, indkøb, møder, e-mails, andre mennesker og af det, der finder sted af tanker om alt muligt og umuligt, så du har fornemmelsen af at være kommet bort fra dig selv.
For at vi kan have et mentalt overskud og tage kærligt vare på os selv, er det vigtigt, at vi bevarer kontakten til os selv og skaber en bedre balance mellem det at have en udadrettet- og en indadrettet opmærksomhed.
At vi husker at rette opmærksomheden indad. Indad i kroppen og til åndedrættet.
Det er i denne bevægen opmærksomheden indad og i opholdet her, at vi får en pause. At vi kobler fra og kommer hjem til os selv. At vi genetablerer kontakten til os selv. Og finder ind i nærværet.
Herfra kan vi bevæge os ud i verdenen igen.
At leve livet indefra og ud
Når vi er i kontakt indadtil og til det, der rører sig i os, kan vi leve livet indefra og ud. Og ikke som det ofte er tilfældet; at vi bliver taget af verdenen – både den indre og ydre – og helt automatisk lader dens impulser få tag i os, så det er dem, der sætter dagsordenen for vores væren og færden.
For at ændre kurs bort fra den ydre verdens træk, kan du i løbet af dagen lave mentale stop, hvor du blidt trækker opmærksomheden bort fra den ydre verden og vender den indad i kroppen til åndedrættet. Her lader du opmærksomheden hvile ved de sansninger, der opstår i forbindelse med åndedrættets bevægelse af kroppen.
Også midt i dagens gøremål, i samtaler, i besvarelsen af e-mails, indkøb, kartoffelskrælning osv., kan du foretage denne indre bevægelse, hvor du bringer opmærksomheden indad mod kroppen og åndedrættet. Og lader fx 40 % af opmærksomheden være rettet indadtil i kroppen og 60 % udadtil. Eller hvordan det nu passer bedst med fordelingen af procenterne.
Jo oftere vi foretager denne indre bevægelse, jo nemmere vil vi opleve det er og jo større en effekt vil vi også opleve det har.
Vi vil stadig opleve at blive taget af verdenen trods vores gode intentioner. Det væsentlige er, at vi ikke tolker det som en et nederlag, men har en villighed til at begynde igen, og igen og igen – at vende hjem til kroppen og åndedrættet igen og igen og igen, når vi er faldet ud i verdenen.
Det at have en regelmæssig meditationspraksis, hvor du i ro og mag og uden for mange ydre forstyrrelser, kan træne en indadrettet opmærksomhed, vil hjælpe dig til at kunne bringe denne opmærksomhedsform ud i verdenen og til nemmere at kunne leve et liv indefra og ud.
Du vil opleve, at kvaliteten af kontakten både indadtil, til dig selv, og udadtil til andre mennesker bliver mere nærværende og med en større lydhørhed for, hvad der rører sig.
Få inspiration til at lære at meditere
