Når du er gledet bort med strømmen af tanker – måske anmasende og ikke særlige behagelige tanker – er åndedrættet der altid, som et anker du kan tune opmærksomheden mod og som tager dig tilbage til det, der er lige her og nu. – Så du bliver nærværende.
Lige nu: mærk fornemmelsen af maven, der spiler sig lidt ud, når du trækker vejret ind…. og igen flader ud, når du ånder ud…
Følg, mærk fornemmelserne, som er det første gang, du mærker dit åndedræt…
Eller måske er det nemmere at mærke åndedrættet ved næseborene, så bringer du blot opmærksomheden til fornemmelsen af åndedrættet her….
Fornemmelsen af luftet i næseborene, når du ånder ind… og når du ånder ud…
måske fornemmelsen af at luften, du ånder ind er lidt køligere end luften, som du ånder ud…
Når du mærker dit åndedræt, bliver du let og elegant bragt tilbage til det, som er her og nu.
Tankerne som du før var optaget af, slipper sit træk i dig – i hvert fald for en stund – og du får lejlighed til at få et andet og måske mere klart perspektiv på tingene, som optager dig.
Åndedrættet er vej nummer to til at blive nærværende. En vej, der – bogstavelig talt – altid er lige for næsen af dig. Luften ved næseborene, fornemmelsen af åndedrættet i maven eller brystkassen – er områder, som du altid kan tune til og som hjælper dig til at komme i kontakt med det, som er her og nu.
