At have en daglig, dedikeret meditationspraksis
I julen gjorde meditationsapp´en Insight Timer mig opmærksom på, at jeg, siden jeg for knap 11 år siden, hvor jeg startede med at bruge app´en, har mediteret 4000 dage.
Det har givet anledning til at se tilbage på min rejse med meditation.
– En rejse, der begyndte længe før min brug af Insight Timer i januar 2012.
Faktisk begyndte jeg at meditere i 1993, hvor jeg var ganske ung og meditation ikke var noget, man talte højt om, at man gjorde.
I dag er meditation en uundværlig del af mit liv. Jeg vil lige så lidt undvære at meditere, som jeg vil undvære at børste tænder. Men sådan har det ikke altid været.
Der er særligt to punkter på min rejse med meditation, som har haft betydning for mig og for min meditationspraksis.
Den første er der, hvor min rejse med meditation startede i 1993. Hvor jeg gik på et ét-årigt meditationsforløb sammen med 20 andre hos Birgit Truust Boysen.
Dengang var det en stor udfordring for mig at få etableret en daglig meditationspraksis.
Og jeg mediterede heller ikke hver dag, selvom det var intentionen med forløbet. Men nærmere 3-5 gange om ugen. Jeg husker, hvor svært det var at bevare fokus på det at tælle, mens jeg lod mine indåndinger og udåndinger og pauserne imellem vare et bestemt antal, som meditationsinstruktionerne dengang lød.
Det drillede med åndedrættet. Tankerne løb. Og tvivlen fyldte en del i meditationerne. Om jeg nu også gjorde det rigtig, om jeg ikke blot skulle lave noget andet og jeg nok aldrig ville få lært det her. – Og masser af lignende tvivlende tanker.
Det, der holdt mig til ilden og til at opretholde min meditationspraksis i en eller anden grad, var, at vi mødtes privat i mindre meditationsgrupper hver 14. dag og udvekslede, hvordan det gik med hver vores meditationspraksis.
Meditation som selvregulering
Kort efter meditationsforløbets ophør rejste jeg til Grækenland og boede der nogle år.
Meditation blev til noget, jeg gjorde ind imellem, når jeg syntes, jeg ville gøre noget godt for mig selv eller når jeg virkelig trængte til at få ro.
Og sådan var min meditationspraksis i flere år, mens jeg fik barn og tog uddannelse. Fokus var selvregulering, så det var noget jeg gjorde, når jeg syntes, jeg trængte til det. For at finde ro.
I perioder var min meditationspraksis ikke-eksisterende, i andre var den uregelmæssig, og atter andre mere regelmæssig.
”Hvor meget har du elsket din meditationspraksis i dag?”
I 2004 begyndte jeg på intensive kursusforløb hos Margit Madhurima Rigtrup med meditation, træning af nærvær og væren i kontakt. Forløbene fortsatte jeg med indtil 2014, hvor jeg startede min MBSR-læreruddannelse i USA og måtte prioritere udgifterne til uddannelse i stedet for.
Meditations- og nærværtræningen hos Margit Madhurima Rigtrup handlede om at være med det, der er. At have en åbenhed i forhold til det, der finder sted. At sidde med fokus på åndedrættet uden at ændre åndedrættet. Bare lade det være som det er og med en kontakt til hjertet.
Fremfor at tale om, hvor meget, hvor længe, man mediterede om dagen, var Madhurimas tilgang, ”hvor meget har du elsket din meditationspraksis i dag”.
I begyndelsen var kærligheden til at sætte mig og meditere ikke ret stor.
Motivationen til at meditere var mere en viden om, at det var noget, der gjorde mig godt og som gav mig oplevelsen af at komme tilbage til – og hjem i mig selv.
Kærligheden til at meditere er imidlertid vokset.
Det er blevet til noget som jeg absolut ikke vil undvære. Lige så lidt som en kær elsket.
Jeg sidder dagligt mellem 20 – 50 min og mediterer. I perioden sidder jeg flere gange om dagen og tager regelmæssigt på retreat eller afholder selv sammen med andre hjemme-retreats.
Læs blogindlægget “En mindful sommerferie” om mit commitment om at meditere hver dag – i det mindste blot 1 minut, når omstændighederne gør det svært at finde tid.
Udover at sidde på min meditationspude, har jeg, hvad man i mindfulness kalder en uformel praksis. I løbet af dagen tager jeg mange ”usynlige”, mentale pauser, hvor jeg vender opmærksomheden indad. Mærker mit åndedræt, hjertet, kroppen i sin helhed, stilheden indeni eller hvad der i det pågældende øjeblik er nemmest adgang til.
Det er tydeligt, både i min egen praksis og hvad jeg hører fra andre, at de to former for praksis understøtter, befrugter og bidrager til hinandens yderligere fordybelse.
En af faldgruberne
Der er dog også faldgruber for mig på meditationsvejen.
Én af dem er, når jeg har travlt. Der opstår der ofte en stemme eller indstilling, der siger: ”drop at meditere i dag, så har du mere tid til alt det, du skal nå”.
Efterhånden ved jeg, at det ikke er en plausibel løsning.
Selvfølgelig vil jeg få flere minutter til min rådighed, men den ro og det overblik det giver mig at meditere og som gør, at jeg bliver bedre til prioritere, have venligheden med i opgaveløsningen samt ikke mindst bevare kontakten til mig selv og til andre er helt klart at foretrække – i forhold til flere minutter, som nemt bliver ineffektive.
Når jeg vælger meditationen og de korte uformelle indre pauser til, får jeg jo ikke mere tid, men jeg får til gengæld meget tydeligt fornemmelsen af at have bedre tid.
Dedikation eller disciplin
Det, der gør, at jeg i mange år ikke har misset en dag med meditation, er disciplin og dedikation. I perioder ligger vægten på disciplin, hvor jeg bare sætter mig, for det er sådan jeg jo gør hver morgen. – På samme måde som jeg stikker tandbørsten i munden hver morgen uden at skænke det så mange tanker.
Når drivkraften er vane og disciplin, har meditationen desværre en tendens til at blive lidt tør og tankerne vil ofte få overtaget opmærksomheden. Den slags perioder opstår jævnligt og kan vare uger, hvis jeg ikke er vågen og bliver mindet om eller minder mig selv om, hvorfor jeg mediterer.
Modgiften til den lidt tørre vanemeditation, hvor jeg bare sætter mig på puden og hvor der ikke er nogen egentlig fornemmelse af mening hermed, er for mig dedikation. At jeg minder mig selv om, at jeg sidder, fordi jeg ønsker at give min opmærksomhed til åndedrættet, stilheden, hjertet, en åbenhed – eller hvad der er intentionen med min meditation.
Det er dér rodfæstetheden, venligheden, medfølelsen og følelsen af dyb mening opstår. Også når livet ikke arter sig, som jeg vil det. Det perspektiv synes mere klart og sandt (mindre forplumret) end det perspektiv jeg i hverdagen ellers ofte oplever livet fra.
Udfordringerne i meditation – læringsstoffet
Men der er også alle udfordringerne; opmærksomheden der vandrer og er opslugt af alverdens tanker, besvær i kroppen, intense og ubehagelige følelser, lyde og udefrakommende forstyrrelser. Alt det som man også møder, når man sætter sig og lukker øjnene.
Det interessante er bare, har jeg efterhånden erfaret, (det er én af de ting ”man ” lærer, når man mediterer), at alt det i sig selv ikke er et problem. Det er, hvordan jeg møder det og relaterer til det, der gør den afgørende forskel i forhold til, hvordan det kommer til at ”fylde” i meditationen.
Det er en ongoing proces at opdage, hvordan jeg (man) relaterer – med nysgerrighed og venlighed eller modstand og irritation – til det, der finder sted.
Samtidig er det i allerhøjeste grad en brugbar læring og bevidsthed at have med udenfor meditationen; i det levede liv. Og noget af det jeg øver mig i også der og som bidrager med nye perspektiver på en ellers automatiseret perception af verden og det, der finder sted i mig.
– Dét og så rodfæstetheden, klarheden, venligheden, medfølelsen og mening, der synes at blive mere trofaste og velkendte rejsekammerater, som ledsager mig i meditation og i større dele af livet, er nok nogle af de væsentligste grunde til jeg (stadig) mediterer.
Meditationslærere, jeg fortsat møder på rejsen
Af andre meditationslærere, der spiller og har spillet en stor rolle i forhold til min praksis og på min meditationsrejse og som jeg gerne vil nævne her, er desuden Jens-Erik Risom, Jes Bertelsen, Jon Kabat-Zinn og Adyashanti, som jeg alle har mødt og fulgt gennem mange år.
Ønsker du at lære at meditere, er et individuelt mindfulness forløb en oplagt mulighed. De individuelle sessioner finder sted hos mig i Lisbjerg, lidt nord for Aarhus og ellers er det også en mulighed med 1:1 online live sessioner.
Derudover er et 8-ugers mindfulness MBSR kursus også en mulighed. Tjek linket og se, hvornår næste forløb starter. Dette er gruppeforløb.
Læs blogindlægget At lære at meditere – 4 grundlæggende trin i meditation
Læs blogindlægget Fem trin til meditation og effektiv pause – en kærlighedshandling
